Google

This is a digital copy of a book that was prcscrvod for generations on library shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project

to make the world's books discoverablc online.

It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject

to copyright or whose legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books

are our gateways to the past, representing a wealth of history, cultuie and knowledge that's often difficult to discover.

Marks, notations and other maiginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book's long journey from the

publisher to a library and fmally to you.

Usage guidelines

Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing tliis resource, we liave taken steps to prevent abuse by commercial parties, including placing lechnical restrictions on automated querying. We also ask that you:

+ Make non-commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individuals, and we request that you use these files for person al, non-commercial purposes.

+ Refrainfivm automated querying Do nol send automated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine translation, Optical character recognition or other areas where access to a laige amount of text is helpful, please contact us. We encourage the use of public domain materials for these purposes and may be able to help.

+ Maintain attributionTht GoogX'S "watermark" you see on each file is essential for informingpeopleabout this project and helping them find additional materials through Google Book Search. Please do not remove it.

+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are lesponsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other countiies. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can'l offer guidance on whether any specific use of any specific book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manner anywhere in the world. Copyright infringement liabili^ can be quite severe.

About Google Book Search

Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps rcaders discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full icxi of ihis book on the web

at|http: //books. google .com/l

Google

Dette er en digital kopi af en bog, der har været bevaret i generationer bibliotekshylder, før den omhyggeligt er scannet af Google

som del af et projekt, der går ud at gøre verdens bøger tilgængelige online.

Den har overlevet længe nok til, at ophavsretten er udløbet, og til at bogen er blevet offentlig ejendom. En offentligt ejet bog er en bog,

der aldrig har været underlagt copyright, eller hvor de juridiske copyright vilkår er udløbet. Om en bog er offentlig ejendom varierer fra

land til land. Bøger, der er offentlig ejendom, er vores indblik i fortiden og repræsenterer en rigdom af historie, kultur og viden, der

ofte er vanskelig at opdage.

Mærker, kommentarer og andre marginalnoter, der er vises i det oprindelige bind, vises i denne fil - en påmindelse om denne bogs lange

rejse fra udgiver til et bibliotek og endelig til dig.

Retningslinjer for anvendelse

Google er stolte over at indgå partnerskaber med biblioteker om at digitalisere offentligt ejede materialer og gøre dem bredt tilgængelige. Offentligt ejede bøger tilhører alle og vi er blot deres vogtere. Selvom dette arbejde er kostbart, har vi taget skridt i retning af at forhindre misbrug fra kommerciel side, herunder placering af tekniske begrænsninger automatiserede forespørgsler for fortsat at kunne tilvejebringe denne kilde. Vi beder dig også om følgende:

Anvend kun disse filer til ikkc-konnnerdolt brug

Vi designede Google Bogsøgning til enkeltpersoner, og vi beder dig om at bruge disse filer til personlige, ikke-kommercielle formål.

Undlad at bruge automatiserede forespørgsler

Undlad at sende automatiserede søgninger af nogen som helst art til Googles system. Hvis du foretager undersøgelse af m;iskl- noversættelse, optisk tegngenkendelse eller andre områder, hvor adgangen til store mængder tekst er nyttig, bør du kontakte os. Vi opmuntrer til anvendelse af offentligt ejede materialer til disse formål, og kan måske hjælpe.

Bevar tilegnelse

Det Google- "vandmærke" du ser hver fil er en vigtig måde at fortælle mennesker om dette projekt og hjælpe dem med at finde yderligere materialer ved brug af Google Bogsøgning. Lad være med at fjerne det.

Overhold reglerne

Uanset hvad du bruger, skal du huske, at du er ansvarlig for at sikre, at dot du gør er lovligt. Antag ikke, at bare fordi vi tror, at en bog er offentlig ejendom for brugere i USA, at værket også er offentlig ejendom for brugere i andre lande. Om en bog stadig er underlagt copyright varierer fra land til land, og vi kan ikke tilbyde vejledning i, om en bestemt anvendelse af en bog er tilladt. Antag ikke at en bogs tilstedeværelse i Google Bogsøgning betyder, at den kan bruges enhver måde overalt i verden. Erstatningspligten for krænkelse af copyright kan være ganske alvorlig.

Om Google Bogsøgning

Det er Googles mission at organisere alverdens oplysninger for at gøre dem almindeligt tilgængelige og nyttige. Google Bogsøgning hja^lper læsere med at opdage alverdens bøger, samtidig med at det hjælper forfattere og udgivere med at nye målgrupper. Du kan søge gcnnom hele teksten i denne bog interncttct |http : //hooks . google com|

BiRKBLlY

LIBRARY

UNIViWITY Of CALlNmHIA

/i

K.

' t

L.

Christiaiiia Theaterhistorie.

Ved

E. J. luitfeldt

Ejøbenhavn.

Forlagt af den Gyldendalske Boghandel (F. Hegel).

Trykt hos J. Jørgensen & Go.

1876.

Forord.

Allerede idet første Hefte udgaar af nærværende Verk, der foreløbig er bestemt til især at behandle de private dramatiske Forestillinger i Christiania, ønsker Forfatteren at orientere Læseren lidt med Hensyn til det Standpunkt, hvorfra han ønsker Arbeidet betragtet. Uagtet Titelen Theaterhistorie er det ikke væsentligst et Bidrag til Nor- ges eller Christianias Kunsthistorie, der her leveres, men snarere en Del af Hovedstadens Cultur- og Personal- historie, hvilket har sin Grund dels i den Maade, hvor- paa Skuespillet er blevet indført og har vundet Borgerret i. vort Land, dels i den Omstændighed, at Skuespillernes Personligheder og personlige Forhold have en ganske anden Betydning ved et Privattheater, især hvor For- holdene arte sig som i Christiania dramatiske Selskab,

«

end de have ved nogetsomhelst offentligt Theater med sine Skuespillere af Profession. En af de Maader, hvor- paa Reactionen i sidste Halvdel af forrige Aarhundrede ytrede sig, efter at Pietismens Aag var brudt, var ved en blandt de dannede Stænder almindelig udbredt Lyst til at spille Comedie, hvad der kort forud havde været anseet som en stor Synd; denne Tilbøielighed var i lang Tid bestandig i Stigende og antog undertiden saadanne Dimensioner, at den udartede til en formelig Mani. Blandt Landene i det nordlige Europa stod Norge ingenlunde tilbage med Hensyn til Interesse for den dramatiske Kunst, og fraregnet . Musiken, der dog ikke havde meget

IV Forord.

talrige Dyrkere, var den næsten den eneste Kunstart, der virkelig trivedes. Da Landet selv manglede et offent- ligt Theater, hvilket kun fandtes i Ejøbenhavn, faldt Kunstens Udøvelse, og det neppe til dens Skade, natur- ligt i Hænderne paa Byernes dannede Klasser og kom paa denne Maade oftere til at drives i en Udstrækning og med et Kesultat, som man ikke lettelig kunde have ventet, idet den i hine Tider, der savnede saamange af Nutidens Dannelsesmidler, kom til at udgjøre et vigtigt Moment i selve Folkeopdragelsen, og derved fik en Betydning, som man ikke uden en nærmere Iagttagelse skulde være tilbøie- lig til at tillægge en saadan Syslen med Kunsten, der dog selvfølgelig i de allerfleste Tilfælde ikke kunde blive andet og mere end en ret respectabel Dilettantisme. Det er navnlig i et Par Retninger, at de dramatiske Forenin- gers Virksomhed synes at have havt en ikke liden Ind- flydelse, nemlig til Forbedringen af Kvindens hele Stilling i Samfundet og af det sociale Livs Former overhovedet. Da det egentlig først var paa Scenen, at der indrømmedes Kvinden en lige Stilling med Manden, ja hvor hun endog snart kom til at indtage en særlig fremragende Plads, ligger det nær her at søge en væsentlig For- klaringsgrund til det Phænomen, som stadig omtales af mere eller mindre dygtige Iagttagere blandt de i Norden reisende Udlændinger: at 'medens Kvindens intellectuelle og sociale Standpunkt i Begyndelsen af den her omtalte Periode, da den nævnte Sag endnu var i sin Barndom, navnlig i Norge var meget lavt, havde det en Menneske- alder senere, da Tingen stod i sin høieste Blomstring, hævet sig til en Intelligents og Uafhængighed, der vækker almindelig Beundring. Dette er tildels ogsaa Til- fældet med den fuldt Europæiske Tilstand i Selskabs- og Omgangstonen, som oftere omtales omkring Aar- hundredets Begyndelse, navnlig i Christiania og for en

Forord. V

m

Del i Throndhjem, derimod mindre i Bergen. Dette tør vistnok finde sin Forklaring i den Omstændighed, at det paa sidstnævnte Sted især var Middelstanden, der udgjorde de dramatiske Øvelsers Hovedstøtte, medens det i Christiania og Throndhjem fornemmelig var Embeds- standen og det høiere Selskab overhoved, som var denne Sags Bærer. Vist er det i alle Fald, at Sagen i Chri- stiania grebes med en Interesse og et Alvor, som maaske savner Sidestykke i Norden, og som ogsaa medførte sin Løn. „De mest dannede Indvaanere spillede for de dannede.^' Det dramatiske Selskab blev her en Samfunds- magt, det sociale Livs Brændpunkt, et Samlingssted for alt, hvad Hovedstaden besad af Aand og Dannelse; at udvælges til Selskabets Embedsposter betragtedes som en Ære selv for den høiest staaende Embedsmand. I dette Selskab feiredes ikke alene dets egne eller Hoved- stadens fremragende Personligheder, men alt, hvad der greb Gemytterne, fandt her strax Gjenklang, og under Krigen i Aarhundredets Begyndelse samt under de sidste Aar af Foreningen med Danmark og de første Aar af Unionen med Sverige kan man endog tillægge Selskabet en temmelig udpræget politisk Charakter. Om nogen egentlig national Betydning kan der selvfølgelig ikke være synderlig Tale ved disse Skuespilopførelser, der for en stor Del lededes af Danskfødte og fuldstændig hvilede paa Danske Traditioner. Dette gjælder ogsaa Selskabets eneste originale Forfatters, Envold Falsens, hele Production. Endog Sproget og Udtalen haye vistnok for en stor Del været fuldstændigt Danske. Det var som bekjendt først en meget senere Generation forbeholdt at gjøre Forsøg i en mere national Retning, uden at dog endnu noget bestemt Eesultat kan siges at være fremgaaet deraf. Om end de senere Aar af Selskabets Virksomhed hverken i den ene eller anden Henseende kunne maale sig med de

VI Forord.

første, har det hele Phænomen dog vistnok fuldt Krav paa at blive Gjenstand for en nærmere Betragtning, og det er som Bidrag hertil Forfatteren ønsker det her paa- begyndte Verk betragtet.

Foruden i Christiania vides dramatiske Selskaber at have bestaaet i følgende Norske Byer: Arendal, Bergen, Christianssand, Drammen, Frederikshald, Laurvig, Moss, Stavanger, Throndhjem og maaske paa flere Steder. Vort Universitetsbibliothek besidder trykte Love for de fleste af disse Foreninger, alle fra Begyndelsen af inde- værende Aarhundrede. Det ligger imidlertid udenfor nærværende Arbeides Plan at tage Hensyn til disse fjernere fra Hovedstaden liggende Selskabers Virksomhed, til hvis Historie desuden Stoffet vistnok vil befindes at være yderst sparsomt bevaret og i alle Fald maatte samles paa vedkommende Steder selv, væsentligst gjennem Tradi- tionen. For Christiania dramatiske Selskabs Vedkom- mende er derimod noget af Archivet bevaret, hvilket i 1869 paa Foranledning af nærværende Forfatter blev af- givet til Rigsarchivet. Af størst Interesse er den deri forefundne fuldstændige Medlemsfortegnelse og en Række af RoUebesætningsprotocoUer fra 1804 til 1837, da Sel- skabet ophørte at give dramatiske Forestillinger. Som Filialer af Christiania dramatiske Selskab ere de i enkelte kortere Tidsrum men i en Række af Aar virksomme Theatre paa Fladeby og Mosse Jernverk her betragtede, da de samme Skuespillere optraadte der, som ellers spil- lede i Christiania, og Forfatteren har derfor nedenfor stræbt at samle, hvad der vides ogsaa om disse i aller- egentligste Forstand private Theatre.

Af Forordene til Fru Dunkers „Gamle Dage" p. V vil det være bekjendt, at hun havde forfattet et lidet Skrift om det dramatiske Selskab i Christiania, som imidlertid ved Udlaan var hendes efterladte Familie

Forord. VH

frakommet. Den sammesteds næynte Afskrift af dettes første Blade (ved Frøken Sidonia Aars) er imidlertid vel- villig stillet til Disposition ved nærværende Arbeide og oftere benyttet "deri saavel som det førstnævnte Verk „Gamle Dage". Et vigtigt Hjælpemiddel under Ud- arbeidelsen af Bogen skylder Forfatteren ogsaa at nævne nemlig den værdifulde Gave, det Norske Universitets- bibliotbek i Aaret 1873 modtog fra Justitsraad, Ridder F. S. Bang, bestaaende i en næsten aldeles fuldstændig Samling af den hele Dansk-Norske dramatiske Literatur (Originaler og Oversættelser), hvoraf Bibliotheket forud kun besad en meget ringe Del.

Endelig vil Forfatteren endnu omtale en Hjælp, der har sat ham istand til under sin Syslen med andre historiske Arbeider i en forholdsvis kort Tid at udarbeide en større Del af nærværende Verk, nemlig den, der er ham ydet af hans nys bortgangne Hustru, og som for en stor Del har bestaaet i at gjennemgaa og gjøre Uddrag af Aviser, Beisebeskrivelser etc. Til Tak herfor var Verket bestemt til at dediceres denne „trofaste Med- arbeider", en Plan, hvis Realisation hendes pludselige Død imidlertid tilintetgjorde.

Christiania i Februar 1876.

Indledning.

Be ældste Spor af dramatiske Forestillinger

i Norge.

Dkuespillet er i Norden ikke af national Herkomst. Uagtet den store Pris, vore ældste Forfædre satte paa Digtekunsten og tildels ogsaa paa Musiken, i alle Fald Sang og Harpespil, der i Regelen ledsagede. Skaldenes Foredrag af deres Kvad, findes der, bortseet fra enkelte Digtes Dialogform, i vor Oldliteratur intet, der kan be- tegnes som dramatisk Digtning i almindelig Forstand, ligesaa lidt som de gamle Kilder vide at berette om no- get Slags Spil eller Leg, der med Rette kan henføres under Benævnelsen dramatisk Forestilling. Vel omtales lige fra Harald Haarfagers Tid undertiden et Slags Kunst- nere i Kongernes og andre Høvdingers Gaarde under Navnene leikarar eller tru 8 ar, men disse synes kun at have været Gjøglere af liden Anseelse, og deres Kunst forsaavidt den bestod i andet end Behandlingen af de da brugelige musikalske Instrumenter, Fidle, Gige, Pibe, Horn m. fl., samt maaske i Dans har vistnok ind- skrænket sig til forskjellige Slags Ekvilibrist- og Tasken- spillerkunster. Saadanne Kunstnere omtales sidste Gang ved en Norsk Konges Hof i Anledning af de Svenske Hertuger Erik og Valdemar Magnussønners Bryllup i Oslo 29 Septbr. 1312 med de to Norske Kongedøtre Ingeborg Haakonsdatter og Ingeborg Eriksdatter. Det heder nemlig i Rimkrøniken:

1

359

2 De ældste spor af dramatiske

Der var frojd och mycken glade, de ger an de fingo ny klåde, ors och gangare i goda Hit, rikare foro de dådan an diit etc. ^)

Heller ikke Oldtidens Kampstevner, der nærmest minde om de antike Gladiatorspil, eller Hestekampene kunne henregnes til Skuespil i engere Forstand. Et dra- matisk Element findes derimod virkelig i de allerede meget tidlig ved selskabelige Sammenkomster brugelige Lege og Danse til afsungne Viser, efter hvis Indhold Mimiken og Dansen rettede sig, og mange af dem, der ere bevarede i Svenske og tildels Danske Optegnelser besidde utvivlsomt en temmelig høi Alder, ligesom de vistnok tildels hvile paa endnu meget ældre nationale Fundamenter; om en meget stor Del af dem vides det med Vished, at de endnu existere eller nylig have ex- isteret ogsaa i Norge i Former, der kun lidet afvige fra de Svenske Optegnelser, som dog ogsaa indbyrdes kunne variere noget efter de forskjellige Egne, hvorfra de hid- røre, men for Tiden findes hos os kun saare faa herhen hørende Sager trykte. Som Jule- og Børnelege have nogle af disse gamle Danselege og Ringdanse holdt sig i Norge lige til de seneste Tider, tildels endog blandt de høiere Klasser^). Som Exempel paa deres.

1) P. A. Munch (D. n. Folks Hist. VI. S. 166) forklarer vistnok Ordet „gerande" ved dem, der skulde gjøres til Kiddere, men J. E. Rydquist (Nordens åldsta skådespel i „Skandia", B. VII. S. 177 78) har vistnok ved de mange samlede Citater til- strækkelig godtgjort, at Ordets Betydning i denne Forbindelse er Spillemænd eller Gjøglere, idet gera her ganske svarer til det latinske Ord agere.

^) En Norsk Samling, svarende til Arwidssons Svenska Fom- sanger (III), vilde være af stor culturhistorisk Interesse, men maatte snart iverksættes, om ikke altfor mange „Lege" imidler- tid ganske skulde uddø. Landstads Folkeviser og Lindemanns Fjeldmelodier afhjælpe ikke Savnet, da hver af disse Samlinger kun indeholde et Par af de herhen hørende „Danselege".

Forestillinger i Norge. 3

Brug ved almindelige selskabelige Sammenkomster kan erindres den under Sagen mod Biskop Anders Arrebo om- talte „Jægerdans", der brugtes i toPrestebryllupper iTrond- hjems Stift 1618 og 1621, og som øiensynlig er den i Arwids- sons Svenska Fomsånger (III. S. 239 41) forekommende Leg „Det underliga djuret", hvori de i Acterne nævnte Linier gjenfindes ^). Den ved en Forlovelse i Christiania 1637 omtalte almindelige Dans, hvorved Fordanseren havde et Glas paa Haanden, og hvori Sognepresten Mag. Kjel Stub og Borgermesteren Laurits Ruus deltoge og bleve uenige, er utvivlsomt ogsaa en af det omtalte Slags Danselege*). Det kan vistnok overhovedet antages, at der, naar Dans i ældre Tider omtales ved selskabelige Sammenkomster, næsten altid maa tænkes paa disse med Balletten eller Pantomimen i større og mindre Grad be- slægtede Folkelege med Sang og Dans^). Det blev imidlertid ikke disse dramatiske Elementer i Folke- legene — der vel under gunstigere Forhold kunde inde- holdt Muligheder for en videre Udvikling som kom til at danne Grundvolden for det moderne Skuespil i Norden: dette er, som ovenfor sagt, en fremmed Plante, som vel en Tidlang ikke rigtig syntes at trives, men som

') Se H. Rørdam, M. Anders Christensen Arrebos Levnet S. 95 f. 108 f. 144.

*) P. J. B. Coucherons Kjeld Stub S. 6—7 (Sep. Affcr. af Norsk Theol. Tidsskrift U.).

') De af Finn Magnussen (Det skandin. Litteraturselskabs Skrif- ter, Aarg. 1813 S. 315 og Grønlands hist. Mindesmærker I. S. 322 K) omtalte „Sange og theatralske Danse'* (et Slags Yaabendans), hvormed de Gothiske og maaske senere de nor- diske Krigere, der stode i de Græske Keiseres Tjeneste, høitidelig- holdt Julen, og som Keiseren paa en vis Dag bivaanede („to yo*- ^txor"), høre uden Tvivl ogsaa hid. Se videre herom hos Constantinus porphyrogenneta, de ceremoniis aulae Byzantinae 2. 83, M. Haupts Zeitschrift fiir Deutsches Alterthum I. S. 366 73 og Grimms Geschichte der Deutschen Sprache, 1 Udg. S. 451 f., 2 Udg. S. 316 f.

1*

4 De ældste Spor af dramatiske

senere ved en god Cultur fuldstændig blev acclimatiseret ^). Det Sted i Norden, hvor deslige Danselege, dog mest som en temmelig simpel og ensformig Dans til afsungne Kæmpeviser, have holdt sig længst og endnu den Dag idag ere i fuld Brug, er Færøerne, hvorom Beretninger baade fra ældre og nyere Tider foreligge 2).

Den ældste Form, hvori det egentlige Skuespil i Middelalderen optraadte i Europa, var som bekjendt de saakaldte Mysterier, der lidt efter lidt havde udviklet sig af de musikalske Opførelser, hvormed den katholske Kirke allerede tidligt udmærkede enkelte Festdage, lige- som overhovedet alt Skuespilvæsen kan føres tilbage til et religieust Udspring. De omtalte Forestillinger, der snart antoge saa store Dimensioner, at de ikke længer kunde gives i Kirkerne, fandt senere som oftest Sted under aaben Himmel paa Kirkegaarde, Torve etc, idet kun Scenen eller dens Baggrund fordrede enkelte løselig opsatte Bræddeskure, der i Regelen præsenterede Him- mel, Jord og Helvede i flere over hinanden byggede Stokværk; Tilskuerpladsene vare foruden de Scenen nærmest liggende flade Strækninger de omliggende Huses Vinduer og Tage, Træer o. s. v. Mysteriernes Ind- hold var altid hentet fra Bibel- eller Helgenhistorien, men opblandedes stadig mere og mere med uvedkommende comiske og burleske Elementer, vistnok for en Del hid- rørende fra dei nedenfor omtalte Fastelavnspil; da de imidler- tid ofte udstyredes med megen Pragt, udgjorde de uagtet

*) Om alt det ovenomtalte kan læses udførligere i R. Keysers Efterladte Skrifter IL 2 Afd. S. 112—25, P. A. Munch, D. n. Folks Hist. III. S. 1031—32, J. E. Rydquist, Nordens åldsta skådespil i „Skandia", B. Vil., G. Ljunggren, Svenska dramat, Indl. og S. 116 24, A. I. Arwidsson, Svenska Fornsånger III. og i de af disse Forfattere citerede Kilder.

^) Lucas Debes, Færoa reserata p. 251 og 308 ; Færøiske Qvæder, udg. af H. C. Lyngby, Fortalen ; V. U. Hammershaimb, Fær- øiske Kvæder; G. Storm, Minder fra en Islandsfærd, S. 28 29.

Forestillinger i Noi^e. 5

sin næsten fuldstændige Mangel paa dramatisk Værd ikke alene en yndet Forlystelse for alle Stænder, men en naiv Tid fandt endog ligefrem Opbyggelse i Ting, der for en mere kritisk Betragtning falde rent profane eller ligefrem blasphemiske. Baade i Danmark og navnlig i Sverige findes der Spor til Opførelsen af „Mysterier'* endnu i den katholske Tid, ligesom der i alle Fald senere i Dan- mark er bleven opført enkelte af de saakaldte Moraliteter, et Slags allegoriske Skuespil i en meget abstract Form, men for Norges Vedkommende er intet bekjendt om lignende Forestillinger i Tiden før Reformationen, uagtet det vel tør ansees utvivlsomt, at de ogsaa her maa have fundet Sted, om end i en noget enklere Form, siden de 1550 i Fortalen til den Svenske „Tobiæ Comedia", der tillægges Olaus Petri, omtales som Aarhundreder gamle i Sverige^).

Til de religieuse dramatiske Optog maa ogsaa reg- nes den i Juletiden brugelige Omgang i Husene af „De hellige tre Konger med Stjernen", en Levning af Mysterierne, der ikke alene kj endes i Norden, men i hele det øvrige Europa. For 30 å 40 Aar siden var dette Optog endnu almindeligt i Norge, selv i Christiania, nok nærmest i den af A. I. Arwidsson (Svenska Fom- sånger, III. S. 513 24) beskrevne Form med Afsyngelse af et Par Psalmer; dog bestod Selskabet kun af 3 Per- soner (de hellige 3 Konger), klædte paa den der be-

*) E. Devrient, Geschichte der deutschen Schauspielkunst, I., Th. Overskou, Den Danske Skueplads I. S. 33—35, J. E. Rydquist, „Nordens åldsta skådespel" i Skandia 7 B. S. 234—37, G. Ljunggren Svenska dramai S. 50 94, 153 75, O. Skavlan, Holberg som Komedieforfatter, I. Afd., S. Birket Smith, Djæve- len og Narren i det gamle danske Skuespil (Danske Saml. 2 R. 3 B.) og samme Forf.s Fortaler til flere af ham udgivne gamle Skuespil, P. V. Jacobsen, Om Skuespil etc. (Hist. Tidsskr. y. S. 495—534), S.Broberg, Theatret i Middelalderen (i Odense Kathedralskoles Indbydelsesskrift for 1874).

6 De ældste Spor af dramatiske

skrevne Maade. Nu er Skikken her svunden ind til den blotte Afsyngelse af et Par Vers af en Psalme (eller endog en verdslig Sang) af et Par Børn udenfor Husene ved Nytaarstid for at erholde nogle Skilling; Udpyntningen er følgelig bortfalden, og selv Stjernen er kun yderst sjelden at se. I Bergen synes Skikken at være indført af Tydskerne, da Sangene indeholdt Plattydske Udtryk; i 1610 omtales, at nogle Skræddersvende der maatte be- tale 3 Daler i Bøder, „for de om Helligtrekonger omgik med en Stjerne uden Øvrighedens Forlov". Allerede for omtrent 50 Aar siden nævnes derimod Skikken dersteds som geraaden i Forfald, men noget tidligere beskrives Op- toget at have foregaaet saaledes: „I Procession bæres paa en Stang en stor af Papir og Tøndebaand forfærdiget Stjerne, indentil forsynet med en brændende Lysstump, at sige, naar Politiet ikke forbyder dette. Den skal forestille den Stjerne, der ledede de vise af Østerland til Christi Krybbe. Personalet, der følger samme, bestaar af Maria med Barnet i en liden Vugge, Joseph med en Øxe i Haanden og stedse med en mægtig Pukkel paa Ryggen, de hellige 3 Konger med høie Papirshuer og nogle Bipersoner. Disse Personer opføre da paa deres Vis nogle dramatiske Scener ved Christi Fødsel; fordum sang de næsten blot gudelige Sange, og disse simple Forestillinger vare ligesaa opbyggelige som interessante for vore jævne, til intet bedre vante Forfædre; nu der- imod blander der sig ofte obscene Sager' med i Skraalet, og Stjernen med sine hellige tre Konger vandrer nu for- agtet og husvild om paa Gaderne uden at finde Adgang, undtagen en sjelden Gang for at more Børn. Det er mærkeligt nok, at der endnu findes adskillige Plattydske Udtryk i de ravgale Vers, som endnu synges. Det er Skade, at ingen Antiqvar har opbevaret nogle af disse gamle aandelige Folkesange og Forestillinger." ^)

*) Sagen og Foss, Bergens Beskrivelse, S. 590 92, ifr. m. Wer- IsuflFs Antegnelser til Holbergs Lystspil, S. 190 96; N. Nico-

Forestillinger i Norge. 7

Ogsaa et andet i Julen brugeligt Optog, Julebukken, havde en Slags dramatisk Charakter. Nogle have deri villet se en Levning fra Hedendommen i Norden, andre maaske med større Ret en Rest af de catholske Narre- og Bømef ester, der ogsaa feiredes i December Maaned, og som tildels ansees for at være en Aflfødning af Romer- nes Satumalier. Vi savne ældre Optegnelser om denne Skik for Norges Vedkommende og maa derfor atter laane Beskrivelsen over Optoget, som det foregik i Bergen ved Aarhundredets Begyndelse, fra samme Kilde som ovenfor: „Julebukken er et end mere barokt Optog. En Dreng bærer paa en Stang et Bukkehoved med Horn og Skjæg; ved Hovedet er befæstet et stort Dække, der indhyller Dren- gen, som bærer samme. Denne spiller sin Bukkerolle ved at hoppe omkring og gjøre allehaande løierlige Krum- spring, falde ned og anstille sig som død etc., alt efter- som Versene, der imidlertid fremskraales af nogle andre Drenge, medføre det. I Julebukversene findes intet Spor til Tydsk Oprindelse; saavel i Aand som Udtryk synes de at være af ældgammel Norsk Oprindelse. Ogsaa for den gode Julebuk, der fordum morede saa meget, og for hvem selve Rigmandens Stadsstue villig aabnede sig, er nu næsten enhver Dør lukket." Denne Beskrivelse stemmer vel overens med Optegnelsen fra Øland hos Arwidsson

laysen, Norske Mag. II. S. 280; J. E. Rydqaist, Nordens åldsta skådespel (i Skandia 7de D. og Yitterh. Hist. och Antiqu. Acad. Handl. 19de D.); Ljunggren, Svenska dramat S. 101 ff., 125 26. Den i Danmark og formentlig ogsaa i Norge i det 17de Aarhundrede og senere brugelige „Stjernesang om de hellige Tre-Konger" findes i Nyerups Udvalg af Danske Viser I. S. 278 ^82. Den synes at være en Oversættelse fra Tydsk, se Des Enaben Wunderhom ved Arnim og Brentano IH. (2). S. 32 f. og B. I. Do een, Miscellaneen zur Geschichte d. teutschen Literatur, L S. 276 f. Om Skikkens Iagttagelse i Ejøbenbavn i Slutningen af forrige og Begyndelsen af indeværende Aar- Jiundrede, se Werlaufifs Erindringer i (Dansk) Hist. Tidsskr. 4 R. 4 B. S. 876.

s De ældste Spor af dramatiske

(1. C. in. S. 525 26) men kun lidet med den i Holbergs „Julestuen" forekommende Julebuk, som i det væsentlige er den da brugelige Danske Form for dette Optog. Jule- bukken forvexles imidlertid vistnok oftere med Julebispen og andre Juleløier og er senere gaaet over til en al~ mindelig Maskeradeforklædning.,

Nogen Lighed med disse Optog har ogsaa den selv i Christiania endnu ikke ganske forglemte Skik at gaa^ Gregoriusbrud, som bestaar i fattige Smaapigers Be- søg i Byens Huse i Fastetiden, nærmest omkring St. Gregorii Dag (12 Marts), hvorved de ere udpyntede i et Slags Brudedragt med Blomster og Baand, som de skjule med et Tørklæde, indtil de ere komne ind i Huset, hvor de afsløre sin Herlighed mod at erholde et Par Skilling. At Skikken er af catholsk Oprindelse er vel utvivlsomt, og sandsynligvis er den vel ligesaa snart en Levning af de nedenfor omtalte Fastelavnsspil som af Mysterierne,, men noget andet dramatisk Element end Forklædningen kan i Mangel af ældre Beretninger ikke paavises. Nogle Træk af dette Optog fra forrige Aarhundredes sidste De- cennium findes i Fru Dunkers „Gamle Dage" S. 178 f., hvor det omtales, at „Gregoriusbrudene" undertiden led- sagedes af en Dreng, der forestillede Helgenen selv.

Samtidig og jævnsides med Mysterierne med sin alvor- lige Charakter forekommer tidlig en lystig Skuespilart, Fastelavnspillene, der især skylder Carnevalet sin Udvikling og saaledes ogsaa paa en Maade har en kirke- lig Oprindelse, da Carnevalet som bekjendt danner et Slags Indledning til Fastetiden, idet man i en potenseret Livsnydelse søger en Modvægt mod den paafølgende Askese. Den heri fremtrædende Livsanskuelse har vist- nok ikke meget af Christendommens Aand, og det er derfor neppe med Urette, at Carnevalsforlystelseme ere blevne betragtede som en af de naive, i saa mange Ret- ninger, især hos Sydboerne, fremtrædende Forsøg paa at

Forestillinger i Norge. 9

lempe hedenske Former efter Christendommens Fordringer, idet man her har ment at opdage tydelige Spor af de gamle BacchanaUer og den antike burleske Dramatik. Det var imidlertid først i Slutningen af Middelalderen, at Fastelaynsspillené fra at være improviserede Fore- stillinger af omreisende Gjøglere paa Gader, Torve og i Vertshuse gik over til at blive en egen Kunstart, der i Forbindelse med den antike Comoedie har afifødt det mode4*ne Lystspil, ligesom Mysterierne danne Mellemledet mellem den gamle Tragoedie og det moderne Drama. Ved den nævnte Tid var det nemlig, at de vandrende Haandverkere mere og mejre overtoge Opførelsen af Fastelavnsspillene istedenfor de hidtil omflakkende Gjøg- lere, og fra det 15de Aarhundrede haves ogsaa de første skrevne Fastelaviisspil af Haandverkeme og Mester- sangerne Hans Rosenpliit, Hans Volz, Hans Sachs m. fl., af hvilke allerede den sidsnævntes Arbeider staa ikke lidet høiere end den førstnævntes raa Forsøg. ^) Over Tydskland naaede disse Spil til Norden, men for Norges Vedkommende kj endes de kun i Bergen, hvor de første Gang nævnes i Biskop Olaf Thorkelssøns Tid (1523 35) i den af Mester Absalon Pederssøn forfattede „Oration om M. Geble Pederssøn" af Aar 1571, i hvilken Efter- retningerne om hans nævnte Formand hidrøre fra M. Geble selv. Det heder heri efter Opregningen af forskj el- lige Ankeposter mod Biskop Olaf: „De kontorske (d% e. de Tydske Kjøbmænd paa Bryggen) var han utallig meget skyldig, hvilke kaldte ham Biskop Botterlop, fordi han først solgte en Løb Smør for en Daler. De gjorde Spil og Rim om hannem og forklædte ginge ud til Munkeliv, hvor han holdt til, siden Domkirken paa Kannikebjerget

*) E. Pevrient, Geschichte der deutschen Schauspielkunst I., Ryd- quist, Nordens åldsta skådespel, Werlauffs Antegnelser S. 282, Overskou, Den D. Skuepl. I. S. 30 32, Ljunggren, Svenska dramat, S. 89—92, 128—34, O. Skavlan, Holberg, Afd. L, S. Birket Smith, De tre ældste Danske Skuespil, S. 10 ff.

10 De ældste Spor af dramatiske

var nedbrudt, og der (imeden han frygtede for, at Kong Christiern skulde komme igjen, som Rygtet gik,^) thi han ikke med de andre Bisper var paa hans Side) trom- mede paa nogle toiiime Smørløber med Stikker ligesom paa Trommer." Ifølge Michel Hofnagels Optegnelser fra Bergen afskaffede Biskop Ludvig Munthe Aar 1640 (efter Conrecjbor Edvard Evardsens Beretning 1638) al „Fastelavns- løben, saaledes som Skomagernes og andre Narrespil, som de gjorde i Fasten." Den sidstnævnte kalder det „al den hedniske og papistiske Fastelavnsløben og anden slig djævelske Aberi og Galenskab, som Skomagere, Skræddere, Vævere og andre .Haandverksbusser øvede og bedre ve, Gud til Fortørnelse, Englene og fromme Guds Børn til Sorg og Bekymring og Djævelen samt hans An- hang til Lyst og Gjækkeri."^) En endnu bekjendt Lev- ning af Fastelavnsløierne i Norden er Anvendelsen af Fastelavnsriset paa Fastelavns Mandag og maaske den Skik at narre April.

I nært Slægtskab med disse Fastelavnsspil stode de Spil, som de nyankomne Geseller ved Tyd skebryggen i Bergen maatte underkaste sig, før de optoges blandt de ældre, og som for en stor Del bestode i forskjellige Slags Mishandlinger af Recipienten, der i nogen Grad minde om Pennalismen med sin dramatiske Deposits saadan som den samtidig ved Universiteterne øvedes af de ældre Studenter mod de yngre. Blandt de mange- haande Spil, som alle Beskrivelser over Bergen omtale, var det især Borg- eller Staupsspillet (d. e. Ris- spillet), som indeholdt de fleste dramatiske Elementer, og som enhver maatte gjennemgaa 3 eller 4 Gange. Efter

*) Altsaa formodentlig i et af Aarene mellem 1525 og 1531; i førstnævnte Aar blev han virkelig fangen af Kong Christiems Folk. (Se Dipl. Norv. VU. No. 640 og Allen, De tre nord. Rigers Hist. V. S. 104 f.)

^) Se N. Saml. 8vo. I. S. 4 og 66; N. Mag. II. S. 203 og 608.

Forestillinger i Norge. H

Edvardsens Beskrivelse derover *) hidsættes følgende : Dagen før Spillet drage „Nykommeme", det er dem, der ikke have gjemmemgaaet Spillet det fastsatte Antal Gange, iiilbaads ud til den nærmeste Skov for at hente hver sit Knippe Mai (Løv) og to lange og stærke „Reckenstokke". Imidlertid træffe de hjemmeværende de forødne Anstalter i Skytningsstuen i den Gaard, hvor Spillet skal holdes. I en Krog indhegnes et firkantet Rum, kaldet Borgen eller Paradis, med Tæpper af Lærred med de del- tagende Gaardes malede Mærker. „Inden den sættes en Søkiste eller Bænk, hvorpaa de lægges siden, som spille skal, og derhos gjøres saa mange Birkeris, som de til en 70, 80, 90, 100 Mennesker kan have fornøden. De ud- vælge ogsaa 8 eller 12 føre og stærke Mænd af deres Bundgenosser, det er Husbønder eller Geseller, som før har udleget og staaet deres Ret." De udreiste vende hjem Kl. 7 eller 8 om Aftenen og bære det indsamlede Løv og Mai op i Skytningsstuen, medens de hjemme- værende kappes om ved Baadens Hjemkomst at reise Puretrær paa Vippebommene udenfor hver Gaard, der skal deltage i Spillet. „Om Morgenen derefter forføie de sig alle til den Gaard, hvor leges skal; der sættes de i Orden, Par og Par, eftersom de ere nys tilkomne, og de, som fuldkomme Spillet, bagerst. Og ligesom de have leget mange Gange til, skilles de ved en Tromme eller to ifra hinanden og saaledes føres med Trommelyd ind imod Marken i en Klasbane eller Have. Efter dennem følge tvende af de yngste Husbønder i samme Gaard med skjønne Klæder, sorte Kapper og Kaarde paa og kaldes Reckenmestere , ere i deres Bestilling ligesom Kjøgemestere, der siden skal se Gjæsteme tilgode. Hos dennem paa Siderne løber en formummet Mand som en Gjæk med enNarrekappe paa, gjort af Lærred og formalet

*) N. Mag. n. S. 577—82, jfr. m. Holbergs Bergens Beskr. S. 244-^ 63 og N. Mag. I. B. 542 f.

12 De ældste Spor af dramatiske

efter Gaardens Indsegl, item en anden, kaldes Bonden^ med et Kalvskihd bag paa Eumpen og en rød Klædes UUenskjorte, en Hat af Straa og et Skjæg af lange hvide Oxerumper. Disse begge løbe om Fortjenesten, have adskillige Kim, som de tale til dennem med, som fore- komme dennem, offerere dennem af en Flaske, som de have hængendes paa den ene Side, en Drik, undertiden Spansk Vin, Luttendrank etc, som de selv tykkes, hvorfor dennem gives en liden Pension efter enhvers Evne og Behag. Foruden disse løber der og en af Drengene med, forklæd som en Bondekone, og kalles Sigge; han haver en Svøbe og en liden Spand med Vand,, hvormed han bestænker dennem, som han synes staa sig i Veien. I saadan Udførsel er moxen den ganske Stad opreist at se til dette Abeverk. Naar de nu ere komne i den Have og Klasbane, sættes de smuk ordentlig omkring hos hin- anden, og gives dennem en Maigren i Haanden (denne Mai har de Dagen tilforn hentet selv og nu om Morgenen tidlig ved sære Folk er baaren til denne Sted) at bære paa Hjemveien tU Gaarden igjen. Imidlertid have disse Narre, Gjækken, Bonden og Siggen, nogle sære Rim, som de, spadserende frem og tilbage, til Spectatorum Lyst opregne, og ikke alle ere ædendes." Efter en god Times Ophold og efter at have faaet en Drik 01 gaa de tilbage ,;med samme Proces", hver med sin Maigren i Haanden. „Somme have vel ogsaa Citroner, med Nelliker bestukne og Guldflitter omhængende, eller skjønne og herlige Urtekoster af de bedste Lillier, Roser eller andre Blomster i Haanden, og er dette en sød Forberedelse til en sur Finale." Paa Bryggen eller Vinkjælderen bevertes de alle med et Glas Vin og gaa derpaa „i samme Proces" omkring alle de med grønt behængte Vippebommer, indtil de komme til Gaarden, hvor de i Skytningsstuen aflevere sin Maigren eller Reckenstok, og hvor de træffe alle de forsamlede Husbønder, af hvilke den ældste i Gaarden tiltaler „Nykommerne" saaledes: „I skulle nu idag

V

Forestillinger i Norge. 13

aflægge eders Spil, da ser nu til, at i holde eder skikkelig, tager Vare paa eders Gjerning, og drikker eder ikke drukken, ei heller bedriver nogen Modvillighed, om i ellers ville, at dette Spil skal regnes Eder; hvo endnu ikke har Lyst dertil, hannem staar endnu frit at und- slaa sig; hvortil den ældste Nykommer paa alles Vegne siger: De ville gjeme gjøre deres Pligt, maa dennem kun forundes naadige Bønder (saa kaldes de, som siden skal slaa dennem), hvilket dennem tilsiges." Kl. 12 eller 1 indfinde andre indbudne Gjæster sig og blive bevertede, hvorved de betjenes af Nykomlingeme, ihvor gamle disse end ere. „Gjækken og Bonden forlyster Gjæsteme med deres Rim, indtil mod Aftenen Maaltid er endt; da ind- komme tvende andre, kosteligen som Junkere- udklædte og i somme Gaarde kaldes Fugleskydere, i andre Skorstens- feiere: Herren og hans Tjener. De samme agere sig imellem om deres Bestilling med Rim og Exercits at skyde Fugle og feie Hus, hvorpaa de gjøre en Probe, men efterdi de ikke om Byttet, som de sælge, kan for- liges, yppes der imellem Herren og Tjeneren en Trætte, hvilken dog omsider saaledes forenes, at Gjækken var Aarsag dertil, hvorfor de tage hannem ligesom med Magt og føre hannem i Borgen til Straf, for han havde sat Uenighed imellem Herren og Tjeneren. Haver nu samme Gjæk ikke udstaaet sin Pligt tilforn, da faar han en temmelig Product." .Nu i^^^nes alle fremmede, Ny- kommeme samles i en Stue og holde sig lystige, saa de €ndog blive noget drukne for ei at kjende dem, der siden skulle „hudstryge" dem. Disse begive sig op i Skytnings- stuen og gaa useete ind i „Borgen", hvor der foruden de 8 til 12 Karle, som holde og slaa Nykommeme, endnu er en, der ve'd Slag paa et Bækken angiver, hvorlænge liine skulle holde ved. „Gud hjælpe den, han under ilde! thi strax han holder op i vis Tal og Mensur, maa de andre ogsaa aflade at slaa. Gjækken, som før er meldt, er den første, som udstaar denne Leg; naar han

14 De ældste Spor af dramatiske

kommer ud igjen, beklager han sig i alle de grueligste Maader over disse Bønders Vold, som ere i denne Borg eller Paradis, som de det ogsaa kalde, og endelig trøster sig saa, at efterdi han har maattet lide saadant, vil han hen at hente sig en anden, som skal betale Laget for hannem. Hermed gaar Spillet for sig, og løber han strax hen til Stuen, hvor disse NykomUnger ere inde, og ud- tager den ældste og hannem, af sig selv og Bonden ved et Glas Vin forfrisket, fører ind i Stuen, hvor Borgen eller Paradiset er, og siger saaledes:

Ehr sey Gott, Ehr sey Gott, das reedt ich warhlich sonder Spott. Ey krupp in dat hellige Paradis, dar skalt du smecken Barckenris, Barckenris mit Hupen,

als 24 Buren op din Stert konnén stupen.

Den Stakkel maa tilforn vel løse Buxerne og selv- villig krybe ind til dennem; der omfanges han strax af fire med et Dække eller Ry, som de binde om hana Hoved, at han ikke skal se dennem, som ere inde og slaa hannem, og naar han af dennem er lagt paa den Søkiste eller Bænk og holdes af disse fire, give de andre fire dikt paa hans bagerste efter hans Miskundhed, som slaar paa Bækkenet, hvortil og udenfor sidder en, som buldrer paa en Tromme, at ikke Ejulatio skal høres." De indbudne og andre kunne nu i Stuen eller udenfor Døren „anhøre, hvad passerer." Den, der har „udstaaet sin Pligt", indelukkes, indtil Spillet er forbi. „Samme- ledes procederes med al Resten, imeden nogen er til- overs, dog saa at enhver efter anden udæskes efter Catalogi Orden af den Stue, som de før vare indelukte^ og først af Gjækken, siden af Bonden undfanges med et Glas Vin og af dennem leveres til Fugleskyderens Tjener, fra hannem til Herren, som fremdeles, som sagt er, fører dennem ind i Borgen eller Paradiset. Naar nu Legen saaledes med enhver er endt, tager Gjækken den sidste

Forestillinger i Norge. 15.

Og alleryngste paa sine Skuldre og rimende bærer liannem ind i Stuen; den samme aftakker Spillet og derhos begjærer; at det fremdeles maa continueres til Handelens Flor og Tiltagelse." Derpaa Qemes atter de fremmede, for at de, som have været i Paradiset og „gjort Verket med Hug og^lag", useete kunne komme ud igjen. Disse „forkjøle sig" en Times Tid og indtage derpaa sin Plads ved Bordet igjen, for at deres Fraværelse ingen Mistanke skal vække. .Derpaa indkaldes igjen alle Nykommeme for at opvarte Gjæsteme, „besynderligen naar Vilkomme eller gode Skaaler drikkes, thi dersom da nogen savnes eller befindes at sove saameget, at de kunne gjøre tre Kors for hans Øien umærket af hannem, eller og han sætter sig ned i Stuen, bliver han om Morgenen, førend de tage deres Maibom ned af Vippen, hovedkuls med Klæder og alt kastet i Søen og taget op igjen. Mens de opvarte, maa de med en lystig Digt forfriske Hus- bøndernes Hjerne, efter at de fremmede Gjæster ere bort- gangne." Naar de have nedtaget Træet og, om det lyster dem, atter spist, kunne de gaa til Hvile. Indtil den følgende Middag „nøde Husbønderne af Forbundet hin- anden at fortære de overblevne Levninger, hvilket og fordum skede, med Dans og Leg vel til den anden Morgen. Undertiden have disse Nykommere vel lagt den tredie Dag dertil." Omkostningerne med Undtagelse af Maden, der skjænkes af Husbønderne, bæres af Nykommeme, saaledes at „Gjækken og Bonden ogsaa have deres Por- tion." Nogle Dage efter holdes Regnskab, og det føres da til Bogs, hvorofte enhver har været med. Det er det her omtalte Spil, som Kong Christian IV og hans Ledsagere overvår i Bergen 25 Juni 1599, da han var vendt tilbage fra sin store Reise til Norges nordligste Egne. ^) Et andet af de paa Bryggen i Bergen brugelige

*) Se Sigvard Grubbes Latinske Dagbog i S. Briogs Saml. af åtskil- liga handlingar etc. S. 59 60, jfr. m. Rørdams Oversættelse L

1 6 ^^ ældste Spor af dramatiske

Spil „Bartskjærspillet", som bestod i, at Recipientens Ansigt blev indsmurt med forskjellig Slags Uhumskhed, hvorpaa han blev raget og klippet med en Træsax, har maa- ske havt noget af Balletten eller Pantomimen, da det vist- nok er Forbilledet for den nu for Tiden i Leirene af Sol- daterne hyppig anvendte „Barber dans", der endnu i